Hjerteordbogen
Inspirationen til Hjerteordbogen går langt tilbage.
For mere end 20 år siden så jeg på Frederiksborg slot Leonora Christines bog Jammersminde. Det, som betog mig var ikke så meget tekstens indhold men selve bogens udformning. Som den lå der opslået, havde den form som et hjerte, og kanten var klippet i tunger.
Hjerteordbogen er også inspireret af, at jeg slog op i en fransk ordbog, og til min overraskelse fandt mere end en side med ord, som beskriver kærlighed – dette gav mig lyst til at arbejde med hjertet i både ord, form og farve. I Hjerteordbogen er de franske ord oversat til dansk og skrevet ind med sort tusch på rødlakeret kozopapir, så når man bladrer i den, kan man læse, hvad der står i dansk/fransk-ordbog om kærlighed.
Når jeg har valgt at arbejde med hjerteformen, er det fordi den rummer så mange udtryk. Formen er både banal, enkel og bærer en stor kulturel betydning. For mig indeholder hjertet både et billedkunstnerisk udtryk og samtidig en rig fortælling.