SOL OG HØJ 1997
Værkerne SOL OG HØJ udgør en helhed, som symboliserer SOL og JORD.
I nordisk og græsk mytologi symboliserer JORDEN det kvindelige og SOLEN
det mandlige. Samhørigheden og forskellen mellem SOL og JORD understreges
af kunstnerens materialevalg og i skiftene mellem transparente og tætte elementer.
SOL er udført i messing net med påhæftet, plisseret messingfolie. Plisseringerne
overskrider nettets gitterværk og gør SOL til en flade, der både skygger og stråler.
HØJ er inspireret af Lusehøjen på Vestfyn, en af de rigeste gravhøje fra Yngre
Bronzealder i Norden. Lusehøjen blev udgravet første gang i 1861 af Frederik d. IIV.
Ved denne udgravning fandt man en brandgrav, en edsring, flere stangknapper,
rageknive og kar. Omtrent 100 år senere blev højen udgravet på ny af Fyns Stiftsmuseum, hvor endnu en brandgrav blev fundet. Man fandt også fire mindre høje omkring storhøjen. Det vurderes, at Lusehøjen var ca. 6 m høj 36 m i diameter.
Siden 1800-tallet begyndelse har arkæologer bemærket, at der på egnen ved
Voldtofte fandtes særdeles mange levn fra Yngre Bronzealder. Igennem 1900-tallet
blev det dokumenteret, at der kunne være tale om et rigdomscenter. Fund fra 2010 fra Voldtoftes mange gravhøje satte trumf på, og der hersker ingen tvivl om, at området i fortiden var et rigt og betydningsfuldt magtcenter.
Helle Ålsbøl, etnolog og museums inspektør v/ Håndværksmuseet, Slagelse
Vestsjællands museer, Holbæk