........................Solen ......................................................Højen


........

Værkerne Solen og Højen udgør en helhed som symboliserer Sol og Jord.
I nordisk og græsk mytologi er Jorden symbol på livets kvindelige islæt – Solen er det mandlige.
Samhørigheden understreges af kunstnerens materialevalg og i skiftene mellem transparente og tætte elementer. Begge værker kredser om tidsspænd.

Solen er udført i messingnet med påhæftet, plisseret og forgyldt messingfolie. Plisseringerne overskrider nettets gitterværk og gør Solen til en flade, der både skygger og stråler. Lyssætningen giver dog værket dybde og fladen brydes. Solen symboliserer det ubegribelige tidsspænd – solen lyser. Solen lyste over Lusehøjens gravsatte, den lyser i øjeblikkets nu, og langt, langt ind i fremtiden. Solen besidder livets energi. Lys og varme.

Højen er inspireret af Lusehøj på Vestfyn, som er den rigeste gravhøj fra yngre bronzealder i Norden. Lusehøjen blev udgravet første gang i 1861 af Frederik d. 7. Højen er udført i messingnet med tuschindfarvet japansk kozopapir, der er revet i strimler. Papirets fibre giver et flosset, organisk udtryk. Tæt på ses gitrede lameller, som symboliserer tidens lag. På afstand fortones strukturen og lyssætningen giver Højen rum i form af skygge.

Helle Ålsbøl, etnolog, Hjelmsømagle, juni 2003

 

Udskriv!